lidt om De galvaniserede Leoparder

       De Galvaniserede Leoparder

.....påstår hårdnakkede onde tunger --- - - - - - - og det har de da så fuldstændig ret i.

والفهود المجلفن

                                                            er decideret plagiat af en anden dansk guldbelagt, musikalsk katterace.

Musikken ligner - ”sound-a-like” - næsten da ...... blot i en lidt mindre forædlet legering.

Men galvanisering eller forgyldning - det holder bare.

DGL (ikke at forveksle med et lokalt grovvareselskab) er dog mere end det. Et vendsysselsk sammenrend,

som gerne stiller op selv på kultursteder - og på begge sider af Svånkjærgråben. Glæden har hidtil været spredt ud

på værtshuse, musikcaféer og højskoler samt i markedstelte og sognegårde. Enkelte steder flere gange - dog ikke under samme navn.

DGL består af 4 modne mænd - stadig i deres bedste alder.  3 vendelboer og én skabsvendelbo på tålt ophold.

Vi håndterer guitar, mandolin, banjo, ukulele , bas og harmonika - og krydrer med 4 krystalklare  lyse drengestemmer,

der dog har opnået en vis patina, måske grundet beskeden indtagelse af sort øl og malt whisky.

Flere års ihærdige anstrengelser har skabt variation og alsidighed i musikgrundlaget. Der er etniske sange fra Hirtshals, Tylstrup, Gallway og Em,

der er romantiske ballader, der er instrumentale finurligheder, og der er ægte irske pubsalmer stjålet direkte fra et aldrene irsk band.

Det emmer af Guinness og malt whiskey..

DGL fremstår – ikke kun på billeder - som fire rå børster. Det er vort varemærke, at vi kommer "ud over kanten" i en kombination af musikalitet, galskab og lune.

Så er du til rå, upoleret og rustik folke(lig) musik, der får et par eftertænksomme klummer med på vejen, så få et tilbud fra

De Galvaniserede Leoparder

 << til forsiden